Gorillaernes liv i skovbunden

Af menneske-aberne er gorillaen den som har tilpasset sig livet på skovbunden mest. Til forskel fra orangutang og gibbon og til dels chimpanserne, så tilbringer gorillaerne 90 % af tiden på jorden. Her vandrer de rundt i søgen efter spiselige planter. Men når trætheden melder sig, søger de fleste i flokken op i de lave træer og bygger en primitiv rede. Den dominerende sølvryg vælger dog ofte at forblive nede på jorden og lægger sig bare til at sove her.

En flok gorillaer ledes ofte af en fuldvoksen han på mindst 10 år. Han kaldes ofte sølvryggen, fordi hanner i denne alder skifter pelsfarve på ryggen. Hvis en sådan dominerende han føler, at hans flok er truet, vil han kaste sig ud i en imponerende magtdemonstration. Han kan flå små træer op og brække store grene ned og slå dem i jorden med voldsomme slag. Han kan også slå sig på brystet med flad hånd og på denne måde lave en frygtelig larm. Alt sammen for at imponere mod-standeren og på denne måde nedsætte risikoen for en egentlig kamp, hvor sølvryggen jo kunne blive skadet for alvor.

Andre interessante sider

Pragthornfrø i skovbunden
På bunden af Brasiliens regnskov lever en fantastisk farvestrålende og glubsk frø. Dens farver og forskellige udvækster eller horn camouflere den mod bladene på skovbunden. Her sidder den så halvt nedgravet og venter. Hvis en slange, en mus, rotte, snegl, ja faktisk hvad som helst enten synes af true frøen, eller virker appe-titlig, farer pragthornfrøen […]
Læs mere
Floddelfin
Der findes faktisk hvaler i nogle af verdens regnskove. Man kan f.eks. finde ikke færre end fire forskellige delfin-arter i Amazonas’ vidt forgrenede flodsystem. Ferskvandslevende delfiner ser ofte dårligt; men synssansen er også mere eller mindre ligegyldig i regnskovenes mudrede vand. Til gengæld har floddelfinernes lange snude følehår, som hjælper dem til at finde føde: fisk og krebsdyr. Og […]
Læs mere
Tupaia
Stamfaren til alle primaterne har formodenlig mindet om tupaiaen, også kaldet træspidsmusen. Den ligner en mellemting mellem en spidsmus og en lille abe. Ud fra fossiler kan man se, at de har ikke forandret udseende de sidste 70 mill. år.
Læs mere

.