Gorillaernes liv i skovbunden

Af menneske-aberne er gorillaen den som har tilpasset sig livet på skovbunden mest. Til forskel fra orangutang og gibbon og til dels chimpanserne, så tilbringer gorillaerne 90 % af tiden på jorden. Her vandrer de rundt i søgen efter spiselige planter. Men når trætheden melder sig, søger de fleste i flokken op i de lave træer og bygger en primitiv rede. Den dominerende sølvryg vælger dog ofte at forblive nede på jorden og lægger sig bare til at sove her.

En flok gorillaer ledes ofte af en fuldvoksen han på mindst 10 år. Han kaldes ofte sølvryggen, fordi hanner i denne alder skifter pelsfarve på ryggen. Hvis en sådan dominerende han føler, at hans flok er truet, vil han kaste sig ud i en imponerende magtdemonstration. Han kan flå små træer op og brække store grene ned og slå dem i jorden med voldsomme slag. Han kan også slå sig på brystet med flad hånd og på denne måde lave en frygtelig larm. Alt sammen for at imponere mod-standeren og på denne måde nedsætte risikoen for en egentlig kamp, hvor sølvryggen jo kunne blive skadet for alvor.

Andre interessante sider

Orangutang
I Sumatra og Borneos regnskove lever en anden menneskeabe, orangutangen. Skovmennesket, som navnet orangutang betyder på malaysisk, bevæger sig langsomt gennem trækronerne i jagt på frugt, blade, frø og eventuelle fugleæg. Også nattetimerne tilbringes heroppe. Orangutangen bygger en rede med et lille tag til læ for regnen; og her sover den 10-20 meter over jorden. Orangutangen lever til […]
Læs mere
Dværgsilkeabe
Blandt Sydamerikas egernaber finder vi den helt lille dværgsilke-abe. Den lever af plantesaft, som den får ved at gnave hul på træers bark, og så besøge træet med mellemrum for at slikke saften i sig. Som tilpasning til dette liv har dværgsilke-aben udviklet særligt skarpe, krumme kløer, så den kan hænge fast på træstammerne, og specielle skæretænder, der holdes […]
Læs mere
Tusindben
I virkeligheden har tusindben ikke 1.000 ben. De største har “kun” 200 par ben, selv om det også er en sjat. For ikke at blive spist af større rovdyr, kan tusindbenet udskyde en ildesmagende, farvet giftig væske som forsvar. Ofte vil den dog først rulle sig helt sammen og ligge stille, indtil rovdyret måske mister interessen.
Læs mere

.