Regnskoven er lagdelt, det vil sige at planterne danner forskellige etager eller lag i forskellige højder over skovbunden. I en lavlandsregnskov kan man finde op til 5 lag, i en bjergregnskov op til 3.
Konkurrencen om lyset et drivkraften bag skovens struktur. I hvert lag filtreres mere og mere lys fra og kun 2% af lyset når normalt skovbunden. Hvert lag har således sit eget mikroklima og jo længere man bevæger sig ned gennem etagerne, jo lavere bliver temperaturen og jo højere bliver luftfugtigheden.