Storflagermus som frugtædere

Når mørket sænker sig i regnskoven, vågner en ny slags frugtæder op. Det er de store flagermus. I stedet for at bruge frugternes ofte iøjnefaldende farver i lokaliseringen af føde, finder de store flagermus frugterne ved hjælp af deres duft. Bananen er en typisk flagermuse-frugt. Den ser ikke ud af meget men når den er moden udsender den en sød lugt som flagermusene nemt kan spore selv om der er kulsort nat.


Flagermus

Flagermusen er det eneste aktivt flyvende pattedyr. Vingerne består af papirtynde elastiske hinder, der er spændt ud imellem fingerknoglerne, ben og hale. Hinderne er i virkeligheden en forlængelse af huden på ryg og bug. De fleste flagermus er nataktive, og finder skjul om dagen i hule træer, klippehuler, eller de hænger fra grenene i træerne. Flagermusen kan navigere i den mørke tropenat ved hjælp af sin ekko-lokalisering; den udsender retningsbestemte lydbølger med svingninger op til 100.000 Hz. Når signalet rammer noget, reflekteres lyden og flagermusen kan derved bedømme afstanden til forhindringerne.

Flagermusarter udgør 1/4 af alle pattedyr. Vi kan hovedsageligt opdele dem i 3 arter: småflagermus, storflagermus og flyvende hunde

Andre interessante sider

Herkulesbille
Et forunderligt insekt fra den sydamerikanske regnskov er den gigantiske Herkulesbille. Hannen kan blive op til 15 centimeter lang, hvoraf halvdelen udgøres af det bevægelige bueformede horn, som rager ud fra hovedet. Man ved ikke ret meget om dette horns anvendelse, men da det kun er hannerne som har horn i det hele taget, bruges […]
Læs mere
Congosnegl
Snegle kaldes sammen med muslinger og blæksprutter for bløddyr. De har ikke noget egentligt skelet, nogle har derimod et “hus”, som beskytter dem mod rovdyr. Nogle snegle i regnskoven bliver kæmpestore og kan optræde i stort antal. Det kan blive et problem i de områder, hvor mennesker forsøger at drive landbrug i regnskoven. Langt de fleste snegle i regnskoven […]
Læs mere
Bankivahøne
Alle høns stammer oprindeligt fra den asiatiske junglehøne, bankivaen. Inderne tog for mere end 3.000 år siden hønen til sig som husdyr – og siden den tid har man avlet sig frem til et væld af nye racer med hver deres fortrin. Den vildtlevende bankivahøne lever i regnskoven fortrinsvis nede på skovbunden, men den søger tilflugt i træerne, […]
Læs mere

.