Svedjebrug
Regnskovens jord har ikke så meget næring. Derfor må man lade markerne ligge brak efter at have dyrket dem i nogle år. Ny skov skal ryddes og vilde træer og planter kan give et fingerpeg om særlig frugtbar jord. Så ryddes skoven, men hellige træer får lov at blive stående. Kvas og løv afbrændes og der plantes direkte i den varme aske. At holde en mark fri for ukrudt er et enormt arbejde i den frodige skov.
Når man har dyrket marken i 2-3 år skal den ligge brak i 8-20 år, så der skal meget skov til at brødføde forholdsvis få mennesker på denne måde.
Andre interessante sider
De uofficielle indvandrere
Regeringens projekter er med til at åbne skoven for andre tilflyttere og de fleste indvandrere i Kalimantan er ikke en del af regeringsprogrammet. De er selv flygtet fra fattigdommen. De dyrker ulovligt svedjebrug i skoven eller de fælder træer for at sælge tømmeret. En del af dem ender i de nye byers slumkvarterer.
Læs mere
Guldgraveren i Amazonas
Guldfeberen har bredt sig over hele Amazons. Tusindvis af fattige mænd drømmer om den store gevinst ved at søge efter guld i regnskovens floder. Som regel danner de mindre sjak, hvor chefen, der ejer maskinerne, også får det meste af udbyttet. Det er et meget hårdt liv. Arbejdet er beskidt og farligt, slåskampe og drab […]
Læs mere
Quechua
For 600-700 år siden var inka-kulturen i Andesbjergene på sit højeste. Den bredte sig til regnskovene øst for bjergene. hvor quechua, inkaernes sprog, blev udbredt. En del af de mange indianske folk, der i dag lever i Peru og Ecuadors regnskove taler quechua og har en fælles inka-baggrund som efterkommere eller fordrevne af dette Andes-folk. Der […]
Læs mere