Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Hedeskov
Hedeskoven vokser på sandjorde. Planterne skal kunne klare sig med en meget ringe forsyning af næringsstoffer, og ofte er der ikke vand nok. Træerne er lange og slanke, og der vokser mange arter, som har udviklet metoder til at skaffe ekstra næring. Eksempelvis kandebæreren, der får næring ved at fange insekter, eller myreplanten, der får […]
Læs mere
Sydøstasien
Siden begyndelsen af 1960’erne har store tømmerselskaber fældet meget regnskov i Sydøstasien. Fældningen har åbnet skoven så den er blevet tilgængelig for svedjebrugere, der så har kunnet rydde endnu større områder til dyrkning af landbrugsprodukter. Og klimaet er velegnet til plantagedrift, så der er etableret mange store plantager i tidligere regnskovsområder i Sydøstasien.
Læs mere
Toplag 4
Intet andet sted på jorden findes der så mange forskellige arter af både dyr og planter som i regnskoven. Nogle forskere mener at mindst halvdelen af alle plante- og dyrearter i verden findes her – i regnskoven.
Læs mere