Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Miljøorganisationer
Miljøorganisationerne er meget imod folkeflytningsplanerne. De mener, at store regnskovsområder vil forsvinde – og dermed også sjældne dyr og planter. Og desuden bliver de oprindelige folks liv og kultur ødelagt. Miløorganisationerne mener, at denne kortsigtede og hensynsløse måde at udvikle regnskovsområderne på må stoppe. Det er nødvendigt at de indonesiske myndigheder begynder at tænke nyt […]
Læs mere
Oprindelige beboere
De oprindelige beboere har boet der i mange generationer, og de ønsker ofte at leve som de altid har gjort. De ønsker derfor at tilflytterne forblev på Java, og at regeringen dropper sine store folkeflytningsplaner. Mange af dem føler sig tættere tilknyttet deres traditionelle levevis, og mindre som indonesere; og en stor del af dem […]
Læs mere
Sekundær regnskov
Sekundær regnskov er en regnskov, der har været fuldstændig ryddet, og så er vokset op igen. Det sker oftest efter en periode med svedjebrug. Sekundære regnskove er meget arts-rige og fulde af hurtigtvoksende plantearter, som er indvandret fra den omliggende regnskov til den forladte landbrugsjord. Denne slags skov er mere jungleagtig end den oprindelige regnskov […]
Læs mere