Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Sekundær regnskov
Sekundær regnskov er en regnskov, der har været fuldstændig ryddet, og så er vokset op igen. Det sker oftest efter en periode med svedjebrug. Sekundære regnskove er meget arts-rige og fulde af hurtigtvoksende plantearter, som er indvandret fra den omliggende regnskov til den forladte landbrugsjord. Denne slags skov er mere jungleagtig end den oprindelige regnskov […]
Læs mere
Ghanas regering
Over halvdelen af Ghanas eksportindtægter stammer fra salg af kakao. Og regeringen er interesseret i at sælge meget til udlandet, for salget giver udenlandsk valuta, som kan bruges til at købe ting fra udlandet. Men de ting der importeres til Ghana blive stadig dyrere i forhold til den kakao, Ghana eksporterer. Hvis Ghana derimod selv […]
Læs mere
Kvægbrug
I Latinamerika ryddes der hvert år tusinder af kvadratkilometer regnskov for at give plads til græssende kvæg. De store kvægfarme producerer billigt oksekød – dels til de latinamerikanske lande, men også til fastfood-markederne i Nordamerika og Europa. Regnskovsjorden er faktisk meget uegnet til kvægbrug; men regeringerne i de lande, hvor regnskovsområderne findes, støtter erhvervslivets ønske […]
Læs mere