Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Oprindelige beboere
De oprindelige beboere har boet der i mange generationer, og de ønsker ofte at leve som de altid har gjort. De ønsker derfor at tilflytterne forblev på Java, og at regeringen dropper sine store folkeflytningsplaner. Mange af dem føler sig tættere tilknyttet deres traditionelle levevis, og mindre som indonesere; og en stor del af dem […]
Læs mere
Forbrugere i Vesten
Bedømt efter salget, har forbrugerne i Vesten et stort behov for kakao. I Danmark fx spiser hver eneste person i gennemsnit næsten 6 kilo chokoladeslik om året. Og vi er ofte interesserede i at købe disse lækkerier, der er lavet af kakaobønner, så billigt som muligt. Derfor kan vi være medvirkende til, at der bliver […]
Læs mere
Tør bund
I områder med meget regn (ca. 4.000 mm om året) finder man den frodigste form for regnskov. Her overgår mængden og mangfoldigheden af træarter alt andet i verden. Træerne taber ikke bladene på samme tid, og der hænger et virvar af slyng- og klatreplanter ned fra træerne. Kronetaget er fyldt med epifytter, d.v.s. planter der […]
Læs mere