Bjergregnskove

Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.

Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.

Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.

Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.

Andre interessante sider

Solen
Solen er livgivende for alle planter. Uden den ville de ikke kunne vokse, blomstre og sætte frø til nye planter. Planterne bruger bladene til at opfange solens lys med. Herude i bladene sætter solen fotosyntesen i gang. Fotosyntesen er en proces hvor kuldioxid (fra luften) forbindes med vand i bladene (er trukket op gennem rødderne) […]
Læs mere
Orangutang’er på Sumatra
I udkanten af den store Gunnung Leuser nationalpark på Sumatra ligger et center for orangutanger. Her opfostres orangutanger med henblik på at udsætte dem i nationalparken i deres naturlige omgivelser. Små orangutangunger, som har mistet forbindelsen til deres mor, indsamles i skovene – ofte af de tømmerarbejderne der har fældet skoven. På centret kommer dyrene […]
Læs mere
Muldlag
Muldlaget er det øverste lag af jordlaget og dér hvor nedbrydningen af dødt organisk materiale foregår. I regnskoven er dette muldlag meget tyndere end i en dansk skov. På grund af den høje temperatur og luftfugtighed i regnskoven foregår nedbrydningen dobbelt så hurtigt her som i en dansk skov; derfor dannes der ikke nær så […]
Læs mere

.