Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Hedeskov
Hedeskoven vokser på sandjorde. Planterne skal kunne klare sig med en meget ringe forsyning af næringsstoffer, og ofte er der ikke vand nok. Træerne er lange og slanke, og der vokser mange arter, som har udviklet metoder til at skaffe ekstra næring. Eksempelvis kandebæreren, der får næring ved at fange insekter, eller myreplanten, der får […]
Læs mere
Muldlag
Muldlaget er det øverste lag af jordlaget og dér hvor nedbrydningen af dødt organisk materiale foregår. I regnskoven er dette muldlag meget tyndere end i en dansk skov. På grund af den høje temperatur og luftfugtighed i regnskoven foregår nedbrydningen dobbelt så hurtigt her som i en dansk skov; derfor dannes der ikke nær så […]
Læs mere
Industriprojekter
Man ved at der findes mineraler og olie i jorden under regnskovene, bla. i Amazonas. Og de fattige regnskovslande har ikke råd til at lade disse ressourcer ligge u-udnyttet hen. Derfor er man i fuld gang med at udvinde bl.a. jernmalm, tin og kobber i Amazonasområdet. Minerne kan i sig selv forvolde stor skade på […]
Læs mere