Bjergregnskove

Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.

Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.

Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.

Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.

Andre interessante sider

Toplag 5
Her er stadig mange forskellige plantearter, der har tilpasset sig at kunne nå højt op over jorden for at få del i sollyset. Fx klatrer lianen op ad andre træer, og støtter sig til deres stammer i stedet for selv at bruge energi på at lave en stamme, der er solid nok til at bære […]
Læs mere
En sommerfuglefarm i Malaysia
I Malaysia findes der en del sommerfugle-farme. Sommerfugle indfanges i skoven og så øges antallet af sommerfugle på farmen gennem målrettet opdræt. Farmene har to indtægtskilder: turistbesøg og salg af sommerfuglene. De sælges især til private samlere. En del sommerfuglearter er blevet reddet på denne måde fordi man ikke længere kan få en høj pris […]
Læs mere
Landskabsforandringer
Når regnskoven ryddes får det hurtigt meget synlige konsekvenser for klimaet og landskabets udseende. Uden skov er jorden meget mere sårbar overfor regn, sol og jordskred og dermed starter en generel udtørring. Klimaet bliver mere tørt, fordi der ikke dannes så mange skyer over en græssteppe som over regnskoven. Desuden er der langt større udsving […]
Læs mere

.