Bjergregnskove

Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.

Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.

Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.

Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.

Andre interessante sider

Den brasilianske regering
Den brasilianske regering ønsker at gøre Brasilien til et moderne land med meget industri, efter vesteuropæisk mønster. Den mener, at brasilianerne vil få et bedre liv i et industrialiseret samfund, som kan konkurrere med andre lande. Det kræver meget energi at bedre mulighederne hen imod et industrialiseret samfund og det er dyrt at købe energi […]
Læs mere
Bundlag 3
En gang imellem sker det at et stort træ vælter på grund af ælde. Træet river ofte nabotræerne med sig i faldet fordi de er bundet sammen af diverse slyngplanter og ofte står meget tæt. Nu er der blevet skabt et hul i kronlaget og lyset kan nu komme helt ned på skovbunden i uformindsket […]
Læs mere
Tømmerhugst
Det er ikke alle træer i regnskoven, der har lige stor interesse for tømmerhandlerne. For ikke alt regnskovstræ giver godt tømmer. Men når de værdifulde træer skal fældes, bruger man store maskiner til fældningen. Det ødelægger en stor del af de omkringstående træer, som tømmerhandlerne slet ikke kan bruge. I den uberørte del af regnskovene […]
Læs mere

.