Bjergregnskove

Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.

Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.

Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.

Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.

Andre interessante sider

Solen
Solen er livgivende for alle planter. Uden den ville de ikke kunne vokse, blomstre og sætte frø til nye planter. Planterne bruger bladene til at opfange solens lys med. Herude i bladene sætter solen fotosyntesen i gang. Fotosyntesen er en proces hvor kuldioxid (fra luften) forbindes med vand i bladene (er trukket op gennem rødderne) […]
Læs mere
Skraldemænd
Regnskovens skraldemænd består af termitter, bakterier og svampe. De lever af det døde organiske materiale, der falder ned på skovbunden. Det kan bl.a. være blade og kviste, døde dyr, dyregødning, urin, udsfiftet hud, og andet “affald”.
Læs mere
Toplag 2
Øverst er der kraftige vinde og luftfugtigheden er ca. 60 %. Det svarer til hvad vi ofte har herhjemme i Danmark. Men temperaturen kommer ofte op på over 30° C i løbet af dagen. Om natten falder temperaturen brat.
Læs mere

.