Leopard

Leoparden hører til de store katte. Den kan altså brøle, men ikke spinde som vores huskat. Og skønt den ikke er så stor som løver og tigre, er leoparden et yderst effektivt rovdyr. Den er med sine “kun” 45 kilo legemsvægt og stærke muskulatur utrolig adræt – og lige god til at løbe, springe, svømme og klatre i træer. Både i træerne og på bunden af regnskoven yder leopardens pletter den optimale camouflage. Selv månelyset er nemlig diffust og “plettet” under trækronerne, så leoparden falder perfekt ind i baggrunden, når den jager, både om dagen og om natten.

frode leave XSVidste du, at en panter i virkeligheden er en sort leopard?
De er altså samme slags dyr (samme art) og kan sagtens få yngledygtige unger sammen. Om ungerne bliver sorte eller plettede er bestemt af hvordan forældrenes gener for pelsfarve er. Det gen, som danner de plettede skind, er dominerende, hvorimod generne for det sorte skind er vigende. Også den sydamerikanske jaguar findes med helt sort pels. De sorte jaguarer er mest almindelige i tæt, fugtig skov, lige som de sorte leoparder findes i de mere fugtige dele af Asiens regnskove.

Andre interessante sider

Brøleabe i trækronerne
I de tidlige morgentimer kan man i Mellemamerikas regnskove høre en kraftig brølen, som gjalder ud over skovens træer. Det er brøleaben, som gør opmærksom på sit territorium. Den er udstyret med et specielt strubehoved, som sætter den i stand til at udstøde disse kraftige lyde. Brøleaber lever det meste af deres liv i trætoppene, […]
Læs mere
Klippegrævlinger
Klippegrævlinger er på størrelse med kaniner og er et lille tæt grå-brunt pelsdyr med kort snude, små ører, korte ben og kort hale. Under fødderne er de forsynet med svedkirtler og der kan trækkes sammen som en sugekop. På den måde kan klippegrævlingerne stå godt fast på sten og træstammer. Fortænderne i overmunden er spidse […]
Læs mere
Bladskæremyre som bladædere
I regnskovene kan man se travle myrer haste af sted med små afklippede bladstykker løftet lige op i luften. Det er arbejderne fra bladskæremyrernes bo. Blade fra bestemte træer hentes hjem til boet hvor de bliver gennemtygget og podet med en særlig svamp. Svampen vokser så på bladmassen; den er næringsrig og indeholder ikke de […]
Læs mere

.