Floddelfin
Der findes faktisk hvaler i nogle af verdens regnskove. Man kan f.eks. finde ikke færre end fire forskellige delfin-arter i Amazonas’ vidt forgrenede flodsystem. Ferskvandslevende delfiner ser ofte dårligt; men synssansen er også mere eller mindre ligegyldig i regnskovenes mudrede vand. Til gengæld har floddelfinernes lange snude følehår, som hjælper dem til at finde føde: fisk og krebsdyr. Og som andre hvaler har de et sonar-system, som sætter dem i stand til at navigere selv hvor de ingenting kan se.
Andre interessante sider
Dyndspringere i mangrove
Denne spøjse lille fisk er tilpasset livet på mudderet i grænsezonen mellem land og vand i mangrove-regnskovene. Når tidevandet trækker sig tilbage dukker dyndspringeren op mellem de små pytter. Denne fisk kan få den livsnødvendige ilt på to måder når den, som her, opholder sig på land. Enten fylder den munden med vand og bruger gællerne til at få […]
Læs mere
Hjortesvin
Hjortesvinet ser umiddelbart ud som om det har horn. Det er imidlertid hjørnetænderne, der er vokset opad. Tænderne er for skrøbelige til at kunne bruges som våben, og forskerne mener da også at hornenes vigtigste funktion er indbyrdes kommunikation.
Læs mere
Arowana
Arowanaen lever nær flodens overflade. Det er en 75 cm lang rovfisk, som lever af de insekter, der falder ned på vandoverfladen, eller den springer op til en meter over vandet og tager dem i luften. De højt placerede øjne og den opadstræbene mund er en tilpasning til at jage i vandoverfladen.
Læs mere


