I regnskoven findes en mangfoldighed af livsformer, som vi stadigvæk ikke ved så meget om. På den ene side giver regnskovens klima fremragende vækstbetingelser for mangfoldigheden, og på den anden side er livsforholdene her så specielle, at livsformerne har indrettet sig efter de forskellige dele af regnskoven. Det er således meget varierede livsformer der udfolder sig i regnskovenes forskellige etager.