Regnskovens jorde indeholder meget færre plantenæringsstoffer end fx den danske jord. Det skyldes bl.a. at de danske jorde blev blandet godt op under istiden – for “kun” 10.000 år siden, og derved fik tilsat mængder af de ellers dybtliggende mineraler. Regnskovsjorde har derimod ligget hen i millioner af år og har gennem udvaskning og forvitring […]
Muldlaget er det øverste lag af jordlaget og dér hvor nedbrydningen af dødt organisk materiale foregår. I regnskoven er dette muldlag meget tyndere end i en dansk skov. På grund af den høje temperatur og luftfugtighed i regnskoven foregår nedbrydningen dobbelt så hurtigt her som i en dansk skov; derfor dannes der ikke nær så […]
Regnskovens skraldemænd består af termitter, bakterier og svampe. De lever af det døde organiske materiale, der falder ned på skovbunden. Det kan bl.a. være blade og kviste, døde dyr, dyregødning, urin, udsfiftet hud, og andet “affald”.
Træerne sikrer sig en effektiv optagelse af næringsstoffer ved af have rødderne i jordoverfladen, men derudover har de også et yderst effektivt samarbejde med en mikroskopisk svamp. Denne svamp forgrener sig ind i træernes rødder og ud i jorden. Når rødder på denne vis er svampeangrebne, kaldes det Mycorrhiza og øger træernes næringsoptagelse betydeligt. Forsøg […]
Træernes rødder ligger som en tæt måtte over regnskovsbunden. Ingen af rødderne stikker dybt ned i jorden, ja faktisk ligger halvdelen af dem, oven på jorden. Når næringsstofferne frigives under nedbrydningen af de døde dyr og planter, kan træerne hurtigt og effektivt optage dem. Kun 0,1 % af næringsstofferne slipper forbi rodmåtten.
Solen er livgivende for alle planter. Uden den ville de ikke kunne vokse, blomstre og sætte frø til nye planter. Planterne bruger bladene til at opfange solens lys med. Herude i bladene sætter solen fotosyntesen i gang. Fotosyntesen er en proces hvor kuldioxid (fra luften) forbindes med vand i bladene (er trukket op gennem rødderne) […]