Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde. Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos. Der er […]
I den løvfældende regnskov er klimaet mere sæsonpræget. Der indfinder sig en tørtid på mindst 3 måneder om året, og så bliver tropeskoven løvfældende; træerne taber bladene. En tydelig forskel på en løvfældende og en ægte regnskov er manglen på slyngplanter. Slyngplanterne kan ikke vokse i den tørre luft. Til gengæld når lyset ned på […]
Når floderne går over deres bredder, bliver store dele af lavlandsregnskovene oversvømmet. Regelmæssigt oversvømmede skove findes hovedsagelig i Amazonas og Asien. Træernes vækst hæmmes, fordi rødder står under vand og derved mangler ilt, og ofte er der færre arter. Der er mange forskellige typer af oversvømmede skove, fordi der er forskel på, hvor lang tid […]
Hedeskoven vokser på sandjorde. Planterne skal kunne klare sig med en meget ringe forsyning af næringsstoffer, og ofte er der ikke vand nok. Træerne er lange og slanke, og der vokser mange arter, som har udviklet metoder til at skaffe ekstra næring. Eksempelvis kandebæreren, der får næring ved at fange insekter, eller myreplanten, der får […]
En gang imellem sker det at et stort træ vælter på grund af ælde. Træet river ofte nabotræerne med sig i faldet fordi de er bundet sammen af diverse slyngplanter og ofte står meget tæt. Nu er der blevet skabt et hul i kronlaget og lyset kan nu komme helt ned på skovbunden i uformindsket […]