De fleste udvandrere fra Java er landarbejdere uden jord. Men der er også folk fra byerne: cykeltaxikørere, skopudsere og andre, der prøver at hutle sig igennem storbyens vrimmel, om nødvendigt ved småkriminalitet. De håber på en bedre fremtid i de fjerne skove
Da det er meget svært at dyrke landbrug på den næringsfattige regnskovsjord, opgiver og forlader mange af indvandrerne deres jordlod. Nogle af dem tager tilbage til Java, Bali eller Madura. Andre forsøger at klare sig under de barske forhold. De går i skoven og dyrker landbrug på egen hånd eller de forsøger at leve af […]
Regeringens projekter er med til at åbne skoven for andre tilflyttere og de fleste indvandrere i Kalimantan er ikke en del af regeringsprogrammet. De er selv flygtet fra fattigdommen. De dyrker ulovligt svedjebrug i skoven eller de fælder træer for at sælge tømmeret. En del af dem ender i de nye byers slumkvarterer.
Gummitapperen går ud i skoven og tapper den mælkehvide saft fra de vildtvoksende gummitræer, som står meget spredt. Saften laves til gummiblokke, der sælges. Gummi fra vildtvoksende træer udgør i dag kun en lille del af den samlede produktion af gummi. Plantager i Sydøstasien dækker langt det meste af verdens behov for gummi.
De mennesker, som fælder træerne på Borneo, laver ikke alle det samme. Nogle fælder stammerne, andre kører dem væk og andre igen samler dem til tømmerflåder før de bliver sendt nedad floden. Det er et farligt job, ofte kommer folk til skade, eller dræbt.
Fra begyndelsen af 1960’erne og frem til slutningen af 1980’erne var oprettelsen af store kvægbrug den væsentligste årsag til rydning ad regnskoven i Sydamerika. Men i dag spiller fattige småbønders rydning en endnu større rolle. Nogle mener at tømmerhugst også vil medvirke til megen tabt skov i Sydamerika fremover. Tømmerselskaber i Sydøstasien får brug for […]