Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Kvægbrug
I Latinamerika ryddes der hvert år tusinder af kvadratkilometer regnskov for at give plads til græssende kvæg. De store kvægfarme producerer billigt oksekød – dels til de latinamerikanske lande, men også til fastfood-markederne i Nordamerika og Europa. Regnskovsjorden er faktisk meget uegnet til kvægbrug; men regeringerne i de lande, hvor regnskovsområderne findes, støtter erhvervslivets ønske […]
Læs mere
De indonesiske myndigheder
De Indonesiske myndigheder ønsker at flytte Javanesere ud på regnskovsøerne, fordi de derved får en stat med en geografisk mere ensartet fordelt befolkning. Hvis Javanesere flytter ud i så stort et antal, at de kommer til at udgøre en stor procentdel af befolkningen på de andre øer, bliver kulturen i landet samtidig mere ensartet, og […]
Læs mere
Sekundær regnskov
Sekundær regnskov er en regnskov, der har været fuldstændig ryddet, og så er vokset op igen. Det sker oftest efter en periode med svedjebrug. Sekundære regnskove er meget arts-rige og fulde af hurtigtvoksende plantearter, som er indvandret fra den omliggende regnskov til den forladte landbrugsjord. Denne slags skov er mere jungleagtig end den oprindelige regnskov […]
Læs mere