Myresluger

Den nordlige tamandua er en mellemstor myresluger med en gribehale, små øjne og ører, og en lang snude. Pelsen er bleg gul over det meste af kroppen med et karakteristisk bælte af sort pels over ryg og skuldre, der ligner en vest. Mønstret gør det muligt at skelne disse arter fra dets sydlige slægtning, som har en mere ensartet farve. Halen har pels på sin øverste overflade for omkring en tredjedel af dens længde, men er ellers hårløs. Baghovene har fem tæer, mens forhovene kun har fire.

Ligesom andre myreslugere er den nordlige tamandua meget tilpasset til sin usædvanlige kost. Tungen er lang, udvides, og dækket af klæbrigt spyt i stand til at afhente myrer og termitter. Ligesom andre myreslugere har den nordlige tamandua ingen tænder.

En stor myresluger spiser op til 30.000 myrer eller termitter om dagen. Ud over sin kost, og i modsætning til stor myresluger, er den nordlige tamandua også tilpasset livet i træerne.

Den nordlige tamandua lever i skove fra det sydlige Mexico, gennem Mellemamerika til det vestlige Colombia, Venezuela og Ecuador, og det nordvestlige hjørne af Peru. Det er blevet observeret i forskellige typer af skov i området, herunder stedsegrønne -, løvfældende -, mangrovesumpe, skyskove, og sekundær skov.

Andre interessante sider

Bæltedyr
Bæltedyret er en gumler. Bæltedyrene lever for det meste i tropiske og subtropiske områder i Sydamerika, og opholder sig ofte på åbent terræn. Den kan lide at grave ned under træer tæt flodbredder eller inde i den tætte regnskov.
Læs mere
Krokodiller i mangrove
Krokodillerne er tilpasset livet i de tropiske floder og mangroveskove. Deres næsebor og øjne sidder højt på hovedet så de kan jage uset med hele kroppen under vand, og alligevel orientere sig og trække vejret oven vande. Endnu en tilpasning til livet i vand er at krokodillerne kan lukke næseborene og ørene så disse ikke […]
Læs mere
Fiskekat
Normalt siger man at katte hader vand, men fiskekatten jager rask væk fisk og frøer i vandet i Asiens mangroveskove. I starten af 1900-tallet troede man, at denne “vandkat” havde svømmehud mellem tæerne, og at den altså var genetisk tilpasset sit levested. Det har siden vist sig, at dens tilpasning til et liv med vand […]
Læs mere

.