Quechua

For 600-700 år siden var inka-kulturen i Andesbjergene på sit højeste. Den bredte sig til regnskovene øst for bjergene. hvor quechua, inkaernes sprog, blev udbredt. En del af de mange indianske folk, der i dag lever i Peru og Ecuadors regnskove taler quechua og har en fælles inka-baggrund som efterkommere eller fordrevne af dette Andes-folk. Der er således et historisk og sprogligt slægtskab mellem de quechua-talende folk i henholdsvis regnskoven og Andesbjergene.

Selvom quechua-indianerne kun har levet i regnskovene i 600-700 år er deres levevis næsten identisk med de folk, der har levet i skoven i meget længere tid. Yuca, fisk og jagt-vildt er hovedernæringen, som suppleres med palmehjerte, koge-banan og andre frugter. Foruden vand drikkes chicha, en gæret drik, der er lavet af yuca-rod.

 

 

Andre interessante sider

Svedjebrug
Regnskovens jord har ikke så meget næring. Derfor må man lade markerne ligge brak efter at have dyrket dem i nogle år. Ny skov skal ryddes og vilde træer og planter kan give et fingerpeg om særlig frugtbar jord. Så ryddes skoven, men hellige træer får lov at blive stående. Kvas og løv afbrændes og […]
Læs mere
Bananarbejderen i Costa Rica
Mange af bananplantagerne i Costa Rica ligger, hvor der tidligere var regnskov. Arbejderne bor i barakbyer tæt ved. De tjener mere end de fleste af deres landsmænd, men ikke mere end at det er svært at brødføde en familie på lønnen. Kosten er ensidig, mest ris og bananer, så fejlernæring er et stort problem. Klimaet […]
Læs mere
Regeringens Barakbyer
Myndighederne rydder skov og bygger en barakby på den afbrændte jord. Hver familie får lidt jord til køkkenhave og frugttræer og et større stykke jord til at dyrke ris på. Familien får også del i afgrøderne fra et fælles areal. Her vokser olie-palmer og kokospalmer. Desuden får familien planter, gødning og såsæd, så de kan […]
Læs mere

.