Vandrende pind

Blandt insekterne findes både jægerne, og dem der jages. Behovet for at finde bytte, eller at undgå at blive ædt, har ført til de mange former for tilpasning. En af de mest anvendte tilpasninger er camouflage. Nogle insekter ligner planter i forbløffende grad – det gælder bl.a. den asiatiske vandrende pind, som ligner en vissen kvist.

For at gøre illusionen perfekt, lader den vandrene pind de forreste benpar stritte frem foran kroppen, mens den sitrer svagt, som en kvist i vinden. Men ikke nok med camouflagen – mange insekter kan tage yderligere forsvarsmetoder i brug, hvis det bliver nødvendigt. Hvis fx den vandrende pind opdages på trods af sin camouflage, vil den svinge bagkroppen op ligesom en skorpion, og på den måde prøve at skræmme sine fjender.

Andre interessante sider

Lori
Lorien er, lige som bl.a. lemuren fra Madagaskar, at henregne til gruppen af halvaber. Der findes to typer lorier – de slanke og de mere plumpe. De findes især i Indiens regnskove, hvor de er fuldstændig træboende. De er nataktive, og klatrer langsomt, men meget sikkert, gennem trækronerne, hvor de finder alt, fra fugleunger til modne […]
Læs mere
Landkrabbe
Et af de dyr, som man ikke forventer at finde i en regnskov, er landkrabben. Krabber finder man normalt kun i vand, men nogle få arter har tilpasset sig livet på regnskovens bund. Landkrabben graver sig ned i det tynde muldlag og holder sig derved fugtig. Den lever af en blandet kost, der består af […]
Læs mere
Elefant i Sydøstasien
Af verdens to elefantarter er det kun den indiske, eller asiatiske elefant der er et regnskovs dyr. Dens større afrikanske fætter lever oftest på de åbne savanner. Denne forskel i levested kan faktisk ses på deres udseende, idet den der lever i skoven er mindre som tilpasning til at komme lettere rundt mellem skovens stammer. […]
Læs mere

.