Bjergregnskove

Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.

Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.

Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.

Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.

Andre interessante sider

Solen
Solen er livgivende for alle planter. Uden den ville de ikke kunne vokse, blomstre og sætte frø til nye planter. Planterne bruger bladene til at opfange solens lys med. Herude i bladene sætter solen fotosyntesen i gang. Fotosyntesen er en proces hvor kuldioxid (fra luften) forbindes med vand i bladene (er trukket op gennem rødderne) […]
Læs mere
Sekundær regnskov
Sekundær regnskov er en regnskov, der har været fuldstændig ryddet, og så er vokset op igen. Det sker oftest efter en periode med svedjebrug. Sekundære regnskove er meget arts-rige og fulde af hurtigtvoksende plantearter, som er indvandret fra den omliggende regnskov til den forladte landbrugsjord. Denne slags skov er mere jungleagtig end den oprindelige regnskov […]
Læs mere
Mellem- og Sydamerika
Fra begyndelsen af 1960’erne og frem til slutningen af 1980’erne var oprettelsen af store kvægbrug den væsentligste årsag til rydning ad regnskoven i Sydamerika. Men i dag spiller fattige småbønders rydning en endnu større rolle. Nogle mener at tømmerhugst også vil medvirke til megen tabt skov i Sydamerika fremover. Tømmerselskaber i Sydøstasien får brug for […]
Læs mere

.