En nationalpark i Tanzania

I det østafrikanske land Tanzania findes der regnskove i bjerg-områderne, der rejser sig som pletter over savannen. Skovene har et meget rigt og særpræget dyre- og planteliv. Derfor har der i mange år været ønsker hos samarbejdende danske og tanzanianske forskere om at bevare disse skove.

I 1992 blev Udzungwa Mountains National Park derfor oprettet i en sydligt beliggende bjerggruppe. Bjergskovene skaffer vand til store områder og det var også en grund til nationalparkens oprettelse. Forskerne ønsker at udvide nationalparken fordi skovene øst for parken er endnu mere fantastiske og specielle. Her er mange dyre- og plantearter, som kun findes på dette sted. Nationalparker i regnskove er ofte blevet oprettet  for at bevare særligt interessante skove.

Der skal selvfølgelig tages hensyn til den lokale befolkning ved Udzungwa-bjerget, alene fordi skovene ellers ikke har en fremtid uanset deres status. Den lokale befolkning ved, at skovene skaffer dem rent drikkevand og vand til afgrøder og bl.a. derfor er de interesserede i at bevare dem. Men samtidig er de fattige og der kommer hele tiden mange nye munde at mætte. Derfor vil der komme et stadig større pres for at omdanne skovene til marker hvis ikke der findes andre løsninger.

Skovene er også truede af illegal tømmerhugst; det er især kamfertræet, som er kommercielt interessant.

Andre interessante sider

Bundlag 1
På regnskovens bund er der ikke en vind, der rører sig. Fugtigheden er høj – omkring 90 % – og temperaturen er omkring de 28  C. Der er stort ingen svingninger mellem dag og nat.
Læs mere
Dyr og planter udryddes
Nogle forskere mener at der findes mindst 30 milioner insektarter i regnskoven. Da regnskoven fældes hurtigt i disse år, betyder det, at der forsvinder mange hundrede, måske over tusinde insektarter udryddes hver dag. De fleste af de forsvundne arter er altså små insekter, men også store arter af pattedyr fra regnskoven forsvinder, fx er tigeren […]
Læs mere
Bæredygtigt skovbrug i Guyana
Der er talt meget om bæredygtig skovhugst i den internationale miljødebat. I de seneste år har tømmerfirmaet Demerara Timbers Limited ( DTL) i samarbejde med den tidligere A.P.Møller skibsreder Karsten Borch og Regnskovs-gruppen Nepenthes udført det i praksis.
Læs mere

.