Bæredygtigt skovbrug i Guyana

Der er talt meget om bæredygtig skovhugst i den internationale miljødebat. I de seneste år har tømmerfirmaet Demerara Timbers Limited ( DTL) i samarbejde med den tidligere A.P.Møller skibsreder Karsten Borch og Regnskovs-gruppen Nepenthes udført det i praksis.

DTL har lejet rettighederne til skovhugst på et areal på størrel-se med Fyn i det syd-amerikanske land Guyana. Af dette kæmpe område er det kun knap 70%, der kan skoves. Resten er af forskellige grunde utilgængeligt. Der er lagt en detaljeret plan for hugsten , som betyder at der i samme område kun bliver skovet hvert 20. år. Samtidig har man besluttet kun at fælde 6-8 træer pr. hektar. Driftsplanen skulle sikre, at der ikke bliver fældet mere end skoven selv kan genskabe.

Det, desværre ret enestående projekt, er blevet anerkendt internationalt. Det lever både op til egne og internationale krav om bæredygtig skovdrift. Projektet skulle også gerne vise, at der er økonomi i bæredygtig drift. Efter underskud i de første år begyndte projektet at give overskud i foråret 1994. Denne udvikling kan forhåbentlig anspore andre kommercielle selskaber til også at skove med omtanke for fremtiden. 

Andre interessante sider

Mycorrhiza
Træerne sikrer sig en effektiv optagelse af næringsstoffer ved af have rødderne i jordoverfladen, men derudover har de også et yderst effektivt samarbejde med en mikroskopisk svamp. Denne svamp forgrener sig ind i træernes rødder og ud i jorden. Når rødder på denne vis er svampeangrebne, kaldes det Mycorrhiza og øger træernes næringsoptagelse betydeligt. Forsøg […]
Læs mere
Sydamerika
Fra begyndelsen af 1960’erne og frem til slutningen af 1980’erne var oprettelsen af store kvægbrug den væsentligste årsag til rydning ad regnskoven i Sydamerika. Men i dag spiller fattige småbønders rydning en endnu større rolle. Nogle mener at tømmerhugst også vil medvirke til megen tabt skov i Sydamerika fremover. Tømmerselskaber i Sydøstasien får brug for […]
Læs mere
Oprindelige beboere
De oprindelige beboere har boet der i mange generationer, og de ønsker ofte at leve som de altid har gjort. De ønsker derfor at tilflytterne forblev på Java, og at regeringen dropper sine store folkeflytningsplaner. Mange af dem føler sig tættere tilknyttet deres traditionelle levevis, og mindre som indonesere; og en stor del af dem […]
Læs mere

.