Et indianerterritorium i Bolivia

Mange oprindelige folk i Sydamerikas regnskove har forsøgt at få det formelle ejerskab over det landområde de lever i. Et nationalt anerkendt territorium er en vigtig del af forsøget på at beskytte landet og skoven mod de mange udefrakommende trusler. I det nordøstlige hjørne af Bolivia ligger territoriet Isiboro-Secure mellem de to floder Isiboro og Secure.

I 1990 lykkedes det de oprindelige folk i dette område at få anerkendt dets om indianerterritorium. Men hvis territoriet skal have en fremtid kræver det bl.a. at de oprindelige folk finder ud af at styre området sammen. Derfor er der blevet bygget et mødecenter, hvor territoriets oprindelige folk kan mødes og overnatte. Centret støttes af den danske u-landsorganisation Ibis. Der er cirka 5.000 oprindelige folk i området, mens der er omkring 15.000 indvandrede småbønder. Alene de tal fortæller, at territoriet i praksis ikke bliver respekteret.

Små-bønderne dyrker ofte coca fordi det giver flest penge. Cocaen bliver omdannet til kokain, som ender i den vestlige verden. Kriminalitet, forurening og anti-narkopatruljers hærgen følger med coca-dyrkningen i området.

Der er også tømmerselskaber og kvægfarmere så det store tyndt befolkede og uendeligt smukke regnskovsområde står overfor mange trusler, også selvom det formelt er blevet tildelt de oprindelige folk.

 

 

Andre interessante sider

Ulige samhandel
Befolkningerne i de rige lande ønsker gode, ensartede og ikke mindst billige tropiske varer som fx kaffe, tømmer til møbler og byggematerialer og gummi. Befolkningerne i udviklingslandene, hvor regnskovene gror, er fattige og må udnytte ressourcerne hvor de findes. De har ikke råd til at tage hensyn til naturen. Derfor kan de ikke tage særligt […]
Læs mere
Solen
Solen er livgivende for alle planter. Uden den ville de ikke kunne vokse, blomstre og sætte frø til nye planter. Planterne bruger bladene til at opfange solens lys med. Herude i bladene sætter solen fotosyntesen i gang. Fotosyntesen er en proces hvor kuldioxid (fra luften) forbindes med vand i bladene (er trukket op gennem rødderne) […]
Læs mere

.