Et indianerterritorium i Bolivia

Mange oprindelige folk i Sydamerikas regnskove har forsøgt at få det formelle ejerskab over det landområde de lever i. Et nationalt anerkendt territorium er en vigtig del af forsøget på at beskytte landet og skoven mod de mange udefrakommende trusler. I det nordøstlige hjørne af Bolivia ligger territoriet Isiboro-Secure mellem de to floder Isiboro og Secure.

I 1990 lykkedes det de oprindelige folk i dette område at få anerkendt dets om indianerterritorium. Men hvis territoriet skal have en fremtid kræver det bl.a. at de oprindelige folk finder ud af at styre området sammen. Derfor er der blevet bygget et mødecenter, hvor territoriets oprindelige folk kan mødes og overnatte. Centret støttes af den danske u-landsorganisation Ibis. Der er cirka 5.000 oprindelige folk i området, mens der er omkring 15.000 indvandrede småbønder. Alene de tal fortæller, at territoriet i praksis ikke bliver respekteret.

Små-bønderne dyrker ofte coca fordi det giver flest penge. Cocaen bliver omdannet til kokain, som ender i den vestlige verden. Kriminalitet, forurening og anti-narkopatruljers hærgen følger med coca-dyrkningen i området.

Der er også tømmerselskaber og kvægfarmere så det store tyndt befolkede og uendeligt smukke regnskovsområde står overfor mange trusler, også selvom det formelt er blevet tildelt de oprindelige folk.

 

 

Andre interessante sider

Bundlag 2
Hernede er der næsten helt mørkt og kun skyggetålende planter kan gro. Nogle steder er det så mørkt at skovbunden næsten er ubevokset, hvilket gør det let at færdes mellem de store stammer, der bærer de højere toplag.
Læs mere
Miljøorganisationer
Miljøorganisationerne er meget imod folkeflytningsplanerne. De mener, at store regnskovsområder vil forsvinde – og dermed også sjældne dyr og planter. Og desuden bliver de oprindelige folks liv og kultur ødelagt. Miløorganisationerne mener, at denne kortsigtede og hensynsløse måde at udvikle regnskovsområderne på må stoppe. Det er nødvendigt at de indonesiske myndigheder begynder at tænke nyt […]
Læs mere
Bananplantager
Regnskovslandende har hårdt brug for eksportindtægter. De anlægger derfor mange plantager til dyrkning af produkter der kan sælges i udlandet. Det er billigere og mere profitabelt at rydde regnskov, når man skal etablere en plantage, end det er at placere dem i allerede udpinte græsområder. Nogle produkter er vanskeligere at dyrke og sælge end andre. […]
Læs mere

.