Dæmninger

Mange af regnskovslandene har forsøgt at udnytte vandkraften i de floder, der gennemløber regnskovene, til at producere energi. De har bygget store dæmninger og turbiner over floderne, og det har fået uheldige konsekvenser for mennesker og miljøet på stedet.

Dæmningerne skaber store vandreservoirer, som oversvømmer og ødelægger meget store skovområder – ofte områder, hvor oprindelige folk ellers har boet i generationer. Det stillestående vand i reservoiret er et godt levested for bl.a. malariamyggen og den snegl, der er medvirkende til den frygtede tropesygdom bilharzia.

Nogle steder har man ikke fældet skoven før vandet blev dæmmet op, og de opløste træer skaber store problemer for dæmningens turbiner. Andre steder har man fældet skoven omkring reservoiret, men så falder der jord i reservoiret, som tilstopper turbinerne. Mange af dæmningerne fungerer derfor kun i perioder og de holder ikke så mange år, som det var planlagt.

Erfaringen viser, at dæmningerne ofte er meget lidt effektive, og de er en miljøskadelig måde at skaffe sig energi på.

Andre interessante sider

Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde. Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos. Der er […]
Læs mere
Tør bund
I områder med meget regn (ca. 4.000 mm om året) finder man den frodigste form for regnskov. Her overgår mængden og mangfoldigheden af træarter alt andet i verden. Træerne taber ikke bladene på samme tid, og der hænger et virvar af slyng- og klatreplanter ned fra træerne. Kronetaget er fyldt med epifytter, d.v.s. planter der […]
Læs mere

.