Truede elefanter

Den afrikanske elefant er ikke udelukkende et regnskovsdyr. Den lever også på savannen. Men mange elefanter i Afrika søger længere og længere ind i skovene for at være i fred for mennesket.

Der er mange forskellige grunde til at verdens elefanter er truede. Men i både Asien og Afrika er elefanternes udbredelse i tilbagegang på grund af menneskets fremtrængen. Tidligere levesteder kan blive utilstrækkelige hvis f.eks. veje og landsbyer opsplitter dem i for små områder og krybskytteri nedsætter selvfølgelig også antallet af elefanter.

Det er således ikke noget tilfælde at de tætteste bestande af begge arter af elefanter skal findes i egne hvor der er tætte skove og som er forholdsvis utilgængelige for mennesker. Men der er forskellige problemer som møder henholdsvis de afrikanske og de indiske elefanter.

Den indiske elefant trues

Menneskets indrykning i de tidligere regnskove, har på Sumatra betydet en problematisk opsplitning af den indiske elefants levesteder. Hugst og omlægning af regnskoven til landbrugs-jorde medfører ofte at små grupper af elefanter isoleres på små skovområder. Herfra er de nødsaget til at søge føde på de omliggende marker. Det resulterer selvfølgelig i konflikter mellem landsbyboerne og elefanterne og i dag er der mange elefanter, der bliver såret af geværskud når menneskene prøver at jage dem ud af markerne.

Sådanne elefanter bliver nemt meget aggressive overfor mennesker og på denne måde bliver elefanterne en trussel på flere selvforstærkende måder. Der menes i dag at være mellem 35.000 og 55.000 indiske elefanter tilbage i naturen.

Den afrikanske elefant trues

Gennem de sidste ti år har den internationale handel med elfenben halveret antallet af afrikanske elefanter og kun få steder kan vildt-levende elefanter leve, og det kun hvis de holder sig til områder langt væk fra menneskene. I januar 1990 blev der iværksat et verdensomspændende forbud mod handlen med elfenben. Dette forbud har hjulpet på antallet af elefanter, men på nuværende tidspunkt er der så dukket andre problemer op.

Mange af de nationalparker, der er med til at sikre elefanterne et sted at være, lever til dels af de indtægter de kan få ved at lade et par få elefanter skyde af vildtjægere hvert år. Men meget få rige vildtjægere vil betale en masse penge hvis de ikke kan få stødtænderne med hjem. Hvad er så bedst for den truede elefant?

Andre interessante sider

Truede næsehornsfugle
Næsehornsfuglenes ynglesucces er tæt forbundet med tilstedeværelsen af store gamle regnskovstræer. Disse fugle bygger nemlig rede i gamle hule stammer og inden i disse reder skal der være plads til den store hun og to-tre unger. Hunnen skal være i reden under hele yngle-perioden og den kan vare 3 måneder. Faktisk bliver hun indespærret af […]
Læs mere
Gibbon imellem trækronerne
Gibbon aben lever hele livet imellem trækronerne i Asiens regnskove. Men det sker dog at selv den bedste armsvinger en gang i mellem falder ned, hvis den f.eks. får fat i en rådden gren. Gibbonen har dog vist sig at have en fantastisk tilpasning til dette lidt farlige liv mellem regnskovens trækroner. Den heler nemlig […]
Læs mere
Arowana
Arowanaen lever nær flodens overflade. Det er en 75 cm lang rovfisk, som lever af de insekter, der falder ned på vandoverfladen, eller den springer op til en meter over vandet og tager dem i luften. De højt placerede øjne og den opadstræbene mund er en tilpasning til at jage i vandoverfladen.
Læs mere

.