Hun-elefant

Det er normalt ikke svært at skelne en indisk han-elefant fra en hun-elefant. Det er nemlig kun hannerne, der får lange stødtænder, og man kan se forskel allerede når elefanterne er få år gamle. Det forhindrer dog ikke hunnerne i at udnytte regnskovens plante ressourcer på lige fod med hannerne. De bruger meget effektivt deres små stødtænder til at flå bark af træer og grave mineraler ud af flodbrinker med; og både snablen og fødderne tages flittigt i brug. Og flittig skal en elefant være, for der skal spises op til 200 kilo plantemateriale om dagen, hvis den skal være mæt. Vidste du, at elefantens karakteristiske snabel er faktisk en sammenvoksning af næsen og overlæben. Den er yderst vigtig for elefanten – først og fremmest til at finde føde med; men også til at berøre, lugte og signalere til andre elefanter med. Vidste du, at verdens største landlevende pattedyr er den afrikanske elefant. En fuldvoksen han kan veje op til 7 tons og måle 4 meter i højden over skuldrene. Alene hans stødtænder kan veje over 100 kilo stykket. Der findes dog en underart af den afrikanske elefant, som ikke bliver helt så stor: skov-elefanten. Den bliver ofte ikke mere end 3 meter høj, og den lever mere i de afrikanske skove end på savannerne. 

Andre interessante sider

Sommerfugle som nektarædere
Som voksne dyr er sommerfuglene fuldt tilpassede til føde bestående af nektar. Men sådan har det ikke været hele deres liv. Som larver er sommerfuglene bladædere, med gnavene kindbakker. Og først efter deres forvandling i pubben får de den specialiserede mund med den lange sugesnabel, der sætter dem i stand til at få nektaren ud […]
Læs mere
Gibbon
Gibbonaben er den mindste af menneskeaberne. Den har udviklet armgang i grene til perfektion, og den kan til forskel fra orangutangen bevæge sig gennem regnskovens trækroner i lange spring. Kun sjældent vælger en gibbonfamilie at bevæge sig på jorden – og hvis det sker, må aberne holde deres meget lange arme ud til siden for at undgå at slæbe […]
Læs mere

.