Det er normalt ikke svært at skelne en indisk han-elefant fra en hun-elefant. Det er nemlig kun hannerne, der får lange stødtænder, og man kan se forskel allerede når elefanterne er få år gamle. Det forhindrer dog ikke hunnerne i at udnytte regnskovens plante ressourcer på lige fod med hannerne. De bruger meget effektivt deres små stødtænder til at flå bark af træer og grave mineraler ud af flodbrinker med; og både snablen og fødderne tages flittigt i brug. Og flittig skal en elefant være, for der skal spises op til 200 kilo plantemateriale om dagen, hvis den skal være mæt. Vidste du, at elefantens karakteristiske snabel er faktisk en sammenvoksning af næsen og overlæben. Den er yderst vigtig for elefanten – først og fremmest til at finde føde med; men også til at berøre, lugte og signalere til andre elefanter med. Vidste du, at verdens største landlevende pattedyr er den afrikanske elefant. En fuldvoksen han kan veje op til 7 tons og måle 4 meter i højden over skuldrene. Alene hans stødtænder kan veje over 100 kilo stykket. Der findes dog en underart af den afrikanske elefant, som ikke bliver helt så stor: skov-elefanten. Den bliver ofte ikke mere end 3 meter høj, og den lever mere i de afrikanske skove end på savannerne.