Bæredygtigt skovbrug i Guyana

Der er talt meget om bæredygtig skovhugst i den internationale miljødebat. I de seneste år har tømmerfirmaet Demerara Timbers Limited ( DTL) i samarbejde med den tidligere A.P.Møller skibsreder Karsten Borch og Regnskovs-gruppen Nepenthes udført det i praksis.

DTL har lejet rettighederne til skovhugst på et areal på størrel-se med Fyn i det syd-amerikanske land Guyana. Af dette kæmpe område er det kun knap 70%, der kan skoves. Resten er af forskellige grunde utilgængeligt. Der er lagt en detaljeret plan for hugsten , som betyder at der i samme område kun bliver skovet hvert 20. år. Samtidig har man besluttet kun at fælde 6-8 træer pr. hektar. Driftsplanen skulle sikre, at der ikke bliver fældet mere end skoven selv kan genskabe.

Det, desværre ret enestående projekt, er blevet anerkendt internationalt. Det lever både op til egne og internationale krav om bæredygtig skovdrift. Projektet skulle også gerne vise, at der er økonomi i bæredygtig drift. Efter underskud i de første år begyndte projektet at give overskud i foråret 1994. Denne udvikling kan forhåbentlig anspore andre kommercielle selskaber til også at skove med omtanke for fremtiden. 

Andre interessante sider

Regn og fordampning
I regnskoven regner det meget – mere end noget andet sted på jorden. Der falder i gennemsnit 2-5 meter regn om året, og nogle steder helt op til 11 meter om året. Til sammenligning falder der i Danmark 0,7 meter om året. De kraftige regnskyl brydes i træernes kroner og på vej ned mod skovbunden […]
Læs mere
Orangutang’er på Sumatra
I udkanten af den store Gunnung Leuser nationalpark på Sumatra ligger et center for orangutanger. Her opfostres orangutanger med henblik på at udsætte dem i nationalparken i deres naturlige omgivelser. Små orangutangunger, som har mistet forbindelsen til deres mor, indsamles i skovene – ofte af de tømmerarbejderne der har fældet skoven. På centret kommer dyrene […]
Læs mere

.