Hedeskov

Hedeskoven vokser på sandjorde. Planterne skal kunne klare sig med en meget ringe forsyning af næringsstoffer, og ofte er der ikke vand nok. Træerne er lange og slanke, og der vokser mange arter, som har udviklet metoder til at skaffe ekstra næring. Eksempelvis kandebæreren, der får næring ved at fange insekter, eller myreplanten, der får en del næring fra myrer, der lever i plantens opsvulmede rødder. På Borneo i Indonesien kaldes hedeskoven: KERANGAS, der betyder: Land, når det ryddes, vil der ikke gro ris.

Andre interessante sider

Jordbunden
Regnskovens jorde indeholder meget færre plantenæringsstoffer end fx den danske jord. Det skyldes bl.a. at de danske jorde blev blandet godt op under istiden – for “kun” 10.000 år siden, og derved fik tilsat mængder af de ellers dybtliggende mineraler. Regnskovsjorde har derimod ligget hen i millioner af år og har gennem udvaskning og forvitring […]
Læs mere
Landskabsforandringer
Når regnskoven ryddes får det hurtigt meget synlige konsekvenser for klimaet og landskabets udseende. Uden skov er jorden meget mere sårbar overfor regn, sol og jordskred og dermed starter en generel udtørring. Klimaet bliver mere tørt, fordi der ikke dannes så mange skyer over en græssteppe som over regnskoven. Desuden er der langt større udsving […]
Læs mere
Solen
Solen er livgivende for alle planter. Uden den ville de ikke kunne vokse, blomstre og sætte frø til nye planter. Planterne bruger bladene til at opfange solens lys med. Herude i bladene sætter solen fotosyntesen i gang. Fotosyntesen er en proces hvor kuldioxid (fra luften) forbindes med vand i bladene (er trukket op gennem rødderne) […]
Læs mere

.