Orangutang’er på Sumatra

I udkanten af den store Gunnung Leuser nationalpark på Sumatra ligger et center for orangutanger. Her opfostres orangutanger med henblik på at udsætte dem i nationalparken i deres naturlige omgivelser. Små orangutangunger, som har mistet forbindelsen til deres mor, indsamles i skovene – ofte af de tømmerarbejderne der har fældet skoven. På centret kommer dyrene først i bure; men efter nogen tid kommer de ud sammen med specialtrænet personale. Af dem lærer aberne langsomt at omgås andre aber, at bygge rede i træerne og at finde føde. Efter nogle år bliver orangutangerne sat ud i nationalparken igen; men da de er vænnet til at der altid er mad på centret, kommer de ofte på besøg her. Derfor er centret blevet en turistattraktion, som kan skaffe penge både til lokalområdet og til landet. Således kan turismen tilskynde til fredning af regnskovsområder. Men det er et stigende problem, at centret også modtager mange orangutanger, som ikke kan udsættes fordi de er for gamle eller for vilde. Desuden er der allerede mange orangutanger i nationalparken, og der kan let blive for mange.

Andre interessante sider

Hedeskov
Hedeskoven vokser på sandjorde. Planterne skal kunne klare sig med en meget ringe forsyning af næringsstoffer, og ofte er der ikke vand nok. Træerne er lange og slanke, og der vokser mange arter, som har udviklet metoder til at skaffe ekstra næring. Eksempelvis kandebæreren, der får næring ved at fange insekter, eller myreplanten, der får […]
Læs mere
Toplag 2
Øverst er der kraftige vinde og luftfugtigheden er ca. 60 %. Det svarer til hvad vi ofte har herhjemme i Danmark. Men temperaturen kommer ofte op på over 30° C i løbet af dagen. Om natten falder temperaturen brat.
Læs mere
Udenlandske konsulentfirmaer
For de mange internationale konsulentfirmaer, som er med til at gennemføre folkeflytningerne, er planerne livsvigtige. De giver masser af arbejde. Og de mener at så bliver tingene gjort bedre; der er færre konflikter, mindre spild af ressourcer og mindre ødelæggelser af omgivelserne.
Læs mere

.