Svedjebrugere
De oprindelige folk i regnskovene har dyrket jorden som svedjebrug i tusinder af år, og denne måde at kultivere skoven på giver ingen problemer, så længe der kun lever få mennesker i skoven. Men når der kommer mange mennesker til får jorden ikke tid til at ligge brak og hvile – så bliver den stadig mindre frugtbar. Og hvis der kun dyrkes én afgrøde på jorden, bliver den yderligere udpint.
Mange af de nybyggere, der er flyttet ud i regnskovene, havde ikke noget jord at dyrke, hvor de kom fra. men efter ganske få år er den nye jord så udpint, at nybyggerne endnu engang må flytte, rydde skov et andet sted og begynde forfra.
Det meste af den jord regnskoven vokser på er ejet af nogle ganske få mennesker – og mange ejer derfor ikke den jord de lever af. Jordejerne har bygget store veje igennem regnskovene, for at kunne udnytte dem bedst muligt økonomisk, og denne åbning af regnskovene har lokket tusinder af fattige mennesker.
Disse nybyggere menes at være den største trussel mod regnskoven i dag. De mange millioner svedjebrugere i regnskoven fælder årligt cirka 160.000 kvadratkilometer regnskov. Det svarer til, at et areal på mere end 3 gange Danmarks størrelse forsvinder hvert år.