Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Fattigdom og befolkningstilvækst
Redaktionen i regnskovene arbejder på dette emne
Læs mere
Afrika
Omkring trefjerdedele af Vestafrikas skove er ryddet. Her har tømmerhugst været meget ødelæggende også fordi skoven er blevet åbnet for svedjebruge. Her er også mange plantager med bl.a. kakao og oliepalmer. I det centrale Afrika er der endnu ikke fældet så meget skov. Her har træ til brændsel og svedjebrug været de største trusler.
Læs mere
Toplag 5
Her er stadig mange forskellige plantearter, der har tilpasset sig at kunne nå højt op over jorden for at få del i sollyset. Fx klatrer lianen op ad andre træer, og støtter sig til deres stammer i stedet for selv at bruge energi på at lave en stamme, der er solid nok til at bære […]
Læs mere