Bjergregnskove
Bjergregnskoven ligger fra 900 til 3000 meters højde.
Plantevæksten i bjergregnskoven adskiller sig meget fra den i lavlandsregnskoven: Træerne er krogede og ofte flerstammede. Trækronerne er næsten altid indhyllet i lave skyer, hvorfor disse regnskove også kaldes for tågeskove. Lav’er hænger som skæg fra grenene, og stammerne og skovbunden er dækket af mos.
Der er ikke meget lys og alt drypper af væde.
Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Næringsstofferne frigives således langsommere og man finder oftere tilpasninger til alternative måder at få næring på: fx er kandebæreren speciel, idet det er en plante, som selv fanger sine insekter og omsætter dem til energi.
Andre interessante sider
Dyr og planter udryddes
Nogle forskere mener at der findes mindst 30 milioner insektarter i regnskoven. Da regnskoven fældes hurtigt i disse år, betyder det, at der forsvinder mange hundrede, måske over tusinde insektarter udryddes hver dag. De fleste af de forsvundne arter er altså små insekter, men også store arter af pattedyr fra regnskoven forsvinder, fx er tigeren […]
Læs mere
Kvægbrug
I Latinamerika ryddes der hvert år tusinder af kvadratkilometer regnskov for at give plads til græssende kvæg. De store kvægfarme producerer billigt oksekød – dels til de latinamerikanske lande, men også til fastfood-markederne i Nordamerika og Europa. Regnskovsjorden er faktisk meget uegnet til kvægbrug; men regeringerne i de lande, hvor regnskovsområderne findes, støtter erhvervslivets ønske […]
Læs mere
Afrika
Omkring trefjerdedele af Vestafrikas skove er ryddet. Her har tømmerhugst været meget ødelæggende også fordi skoven er blevet åbnet for svedjebruge. Her er også mange plantager med bl.a. kakao og oliepalmer. I det centrale Afrika er der endnu ikke fældet så meget skov. Her har træ til brændsel og svedjebrug været de største trusler.
Læs mere