Befolkningerne i de rige lande ønsker gode, ensartede og ikke mindst billige tropiske varer som fx kaffe, tømmer til møbler og byggematerialer og gummi.

Befolkningerne i udviklingslandene, hvor regnskovene gror, er fattige og må udnytte ressourcerne hvor de findes. De har ikke råd til at tage hensyn til naturen. Derfor kan de ikke tage særligt hensyn til regnskovene, som for dem er uudnyttede og derfor brugbare i en trængt situation.

Handelsmønstret, hvor udviklingslande sælger råvarer til industrilandene, og industrilandene sælger forarbejdede varer til udviklingslandende, har ikke ændret sig væsentligt siden regnskovslandene var kolonier.

Det skyldes bl.a, at industrilandene har lagt told på forarbejdede varer fra udviklingslandene for at beskytte egne varer. Og med prisstigninger på industriprodukter skal de fattige lande sælge flere råvarer end tidligere for at kunne købe et tilsvarende antal forarbejdede varer. Udviklingslandene bliver således presset til at sælge flere råvarer og får stadig en ringere pris for dem.

Dette misforhold i landenes indtjeningsmuligheder fastholder fattigdommen og den lave levestandard i regnskovslandene. Det betyder bl.a. at befolkningen i disse lande ikke har noget socialt sikkerhedsnet i form af fx pension til ældre. Derfor er man ofte nødt til at have mange børn i familierne, så der er nogen til at tage sig af de gamle og syge når de ikke kan arbejde mere.